100% PREMIUM TE // 100% Økologisk // 100% PLASTIK FRIT

VORES FøRSTE DATE MED DEN MOBILE CAFE

Hold da op en oplevelse.

Én af de erfaringinger vi har gjort os gennem vores rejser er, at man kan tro man ved meget om noget eller nogen gennem bøger, aviser, dokumentarer osv. Det er så lige indtil man selv står i situationen, møder mennesket, rejser i landet osv.

En af vores værdier hos DADIRRI TEA er at hjælpe andre som har brug for en hjælpende hånd. 

Et af vores projekter er at støtte hjemløse i Danmkark. Udover at 5% af den te du køber går til Projekt Udenfor, er vi også selv aktive i marken. Her for et par dage siden tog vi for første gang med Den Mobile Cafe på tur. Målet var at give hjemløse mad rundt omkring i KBH. Ved hvert holdested stod der hjemløse klar til at få aftensmad. Det var en gave at få hilst på de mange mennesker der kæmper en brag kamp for at komme på benene igen. Detter er utroligt svært når man først er havnet på gaden. Man kan spørge sig selv " hvordan kan man ansøge om et arbejde, når man ikke har en adresse?" eller "Hvad skal man tage på til et jobinterview, når man kun ejer en beskidt t-shirt, et par bukser og et par sko med huller i?"

Vores oplevelse var på alle måder en øjenåbner. Sebastian og jeg gik hjem med to fælles iagttagelser, som vi vil arbejde på at kunne hjælpe med fremover.

1: Jeg gik rundt og tilbød folk noget brød til retten, som var cannelloni med spinat og ricotta. En mand sagde til mig at han ikke ville have noget brød, fordi at hans hænder ikke var rene. Jeg lod ham vide at det ikke havde nogen betydning og at han skulle tage noget brød hvis han ville. Dette nægtede han dog. Jeg var målløs over svaret og jeg kunne ikke lade være med at tænke over dette på resten af turen. Det at han ikke ville tage brødet, på baggrund af at han ikke følte sig værdi nok, gjorde ondt i hjertet på os. 

Når vi tager på disse ture vil jeg sørge for at vi får snakket med dem og arbejde på at give dem en forståelse for, at vi alle er lige her i Danmark.

2: Der blev spurgt efter sko og sokker. Vi går en kold tid i møde og noget af det de vil få mest gavn af er sidstnævnte. Jeg tør slet ikke tænke på hvor koldt de har det om vinteren uden disse altafgørende klæder. 

Vi vil arbejde på at skaffe sokker og sko og dertil selv tage med på tur og uddelligere disse. 

 

Vi mødte mange forskellige skæbner, men en ting de alle havde til fælles var deres taknemlighed for det arbejde at Projekt Udenfor gør. At give dem næring så at de kan holde til livet på gaden er noget der ikke bliver taget for givet. 

Derudover havde vi vores IMMUNE DEFENSE te med til de te glade, og i kan tro at de nød at smage og dele ud af den. 

Tak fordi i læste med. 

Varme hilsner,

Nicole

Nyere indlæg →



Efterlad gerne en kommentar

Noter, kommentarer skal godkendes før den bliver offentliggjort